Svejsere søges – faglært/Ufaglært
PcP. A/S, Vildbjerg søger svejsere til omgående ansættelse i vores manuelle svejseafdeling. Der udføres primært arbejde til projekter indenfor industri, bygge- og anlægsområdet.
Om jobbet
Vi har brug for en kollega som har lyst til at svejse på nathold, og som kan arbejde selvstændigt.
Er du evt. selvlært svejser eller har du bare lyst til at prøve kræfter med at svejse, så læs videre.
Du skal kunne læse og forstå tegninger samt have en god forståelse for kvalitet.
Vi tilbyder oplæring til lettere arbejdsopgaver. Værkstedscertifikat kan gives til den rette person.
PcP. A/S tilbyder løn- og arbejdsforhold med udgangspunkt i Industriens Overenskomst, et attraktivt arbejdsmiljø og et godt kollegialt klima.
Løn efter kvalifikationer. Der tilbydes pension- og kantineordning samt sundhedsforsikring.
Ansøgning og kontakt
Jobbet er en fuldtidsstilling på fast Nathold.
Du bedes sende din ansøgning og CV til jmr@pcp-corp.com Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
- Holdleder Jesper Olesen på tlf. 2938 6965 eller
- Driftsleder Bruno Andersen på tlf. 2938 6925
Start snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige.
Om virksomheden
PcP leverer sikkerhedsløsninger for gangarealer bl.a. adgangsveje og platforme til fødevareindustrien, olie/gas-, energi-, jernbane- og bygge & anlægsbrancherne, baseret på risteteknologier. Dette gøres fra innovationscenteret i Danmark, salgskontorer og lagre i Danmark, UK, Sverige, Norge, Holland, Belgien og Tyskland, fabrikker i Danmark og UK samt servicecentre i UK, Holland, Belgien og Tyskland. PcP er en del af PF Group, som har et professionelt ejerskab med kapitalfonden Maj Invest som hovedaktionær. Virksomheden beskæftiger 325 medarbejdere samt har en omsætning på ca. 400 mio. DKK. Læs mere her: www.pcp.dk.