Stålproduktion forklaret: Miljøpåvirkning, innovation og holdbarhed

Stål er overalt omkring os – det former vores byer, vores hjem og måden, vi lever vores dagligdag på.

IMG 5792

Hvis du kigger dig omkring lige nu, er der stor sandsynlighed for, at stål er en del af næsten alt, hvad du ser. Den kedel, du brugte til at lave en kop te. Den bærbare computer eller telefon, du læser fra lige nu. Gitterristen ved siden af dit skrivebord...

Okay, måske er den sidste nævnte kun for mig, der arbejder i en virksomhed, der laver stålriste. Men stål er så dybt forankret i vores moderne liv, at vi knap nok lægger mærke til det. Derfor spiller det en væsentlig rolle i udformningen af vores miljømæssige fodaftryk på vores planet.

Og for at forstå hvordan stålet påvirker miljøet og der igennem vores planet, skal vi starte der, hvor påvirkningen opstår. Den måde, stål fremstilles på, bestemmer nemlig i høj grad dets CO2-aftryk.

3

Hvordan bliver stål fremstillet?

Længe før stål bliver til en bjælke, en bro eller en rist, starter det med jern, som bliver udvundet af jernmalm. Efter jernet er trukket ud af jernmalmen, som jo er en naturlig ressource, bliver det grundlaget for fremstillingen af stål.

Stål fremstilles ved at kombinere jern med kulstof, mangan, silicium, fosfor, svovl og ilt. Typisk anvendes også en procentdel af genbrugsstål som et led i at mindske CO2-udslippet.

Det vigtigste trin i denne proces er en kemisk procedure kaldet reduktion, hvor jern adskilles fra ilt i jernmalm ved hjælp af kulstof som reduktionsmiddel. Derfor er kulstofemissioner uundgåelige i stålproduktionen, og derfor er dette trin den mest energikrævende del af hele processen.

Resultatet er et produkt, der er betydeligt stærkere end rent jern, på grund af de små mængder kulstof. For at opnå denne styrke og holdbarhed, kræves der betydelig varme og energi.

Derfor tegner industrien sig for en betydelig andel af de globale kulstofemissioner. I procent er stål ansvarligt for ca. 7 % af verdens kulstofemissioner. Af denne grund er fremstilling af stål både en væsentlig kilde til emissioner og et centralt fokusområde for forandring. I Europa er produktionen allerede skiftet over til renere metoder: Cirka 40 % af stålet fremstilles ved hjælp af elektriske bueovne (EAF). I stedet for at brænde kul smelter EAF-stål metalskrot ved hjælp af elektricitet, der ledes gennem en lysbue mellem elektroder og metallet, hvilket reducerer forureningen drastisk i forhold til traditionelle metoder.

Efter produktionen rulles det rå stål til færdige stålprodukter, såsom plader, stænger eller ruller – materialer, der bruges til at fremstille produkter, for eksempel vores stålriste. 

Da stålproduktion er en væsentlig bidragsyder til CO2-udledningen, skal industrien også fokusere på at imødekomme en større andel af den globale efterspørgsel gennem virkelig bæredygtige stålfremstillingsprocesser. Som en virksomhed, der producerer stålriste, er det afgørende ikke at tage grønne mærker for gode varer. Vi er nødt til at grave dybere, undersøge og kræve beviser. For når det kommer til bæredygtighed, er det fakta, ikke bare løfter, der gør den virkelige forskel. Det er en af grundene til, at vi for eksempel har besluttet at have EPD-dokumenter til vores stålriste. EPD'er leverer transparente, tredjepartsverificerede data om et produkts miljøpåvirkning, hvilket muliggør sammenligninger og informerede beslutninger. For os er det et konkret skridt mod større ansvarlighed, da vi kan demonstrere vores fodaftryk med troværdighed, og det er et mere ærligt, målbart bidrag til den grønne omstilling.

Rijksstraatweg 763 Haarlem OPTIMO Grating Balustrade 01

Fra CO₂-omkostning til langsigtet værdi

At anerkende CO₂-aftrykket fra stålproduktion er kun én del af historien.

Hvorfor?

Fordi stål også spiller en afgørende rolle på vejen mod mere bæredygtigt byggeri. Stål adskiller sig fra mange andre materialer på ét væsentligt punkt: Det er et permanent materiale, der kan genanvendes uendeligt mange gange. Stål er op til 99 % genanvendeligt – og det eneste, der forhindrer os i at sige 100 %, er den uundgåelige lille mængde spild (støv fra stål og andre mikroskopiske partikler).

Derfor spiller stål en central rolle i den grønne omstilling. Bæredygtighed handler ikke kun om, hvorvidt et materiale kan genanvendes, men også om hvor længe det holder i brug. Stål er ekstremt holdbart og forbliver ofte i drift i årtier – vores galvaniserede stålriste kan for eksempel have en levetid på op til 70 år. Og selv derefter bevarer materialet sin værdi: Brugt stål kan stadig omdannes til stål af høj kvalitet. Det står i kontrast til andre materialer, såsom glasfiberriste, beton eller træ, som ofte nedgraderes og har et begrænset antal livscyklusser. På den måde kan nutidens stålriste blive til morgendagens broer eller bygninger.

Kontinuerlig fornyelse af stålprodukter

Ved første øjekast kan stål fremstå som et traditionelt, ikke-fornybart materiale, der primært forbindes med CO₂-udledning og belastning af klimaet. Men bag kulisserne er stålindustrien i konstant udvikling.

I dag arbejder ingeniører og producenter målrettet med at udvikle mere intelligente stålløsninger, der bruger mindre materiale, holder længere og har et lavere klimaaftryk.

Et konkret eksempel på denne tilgang er Cube™-riste, et produkt fra PcP (dansk leverandør af stålriste). Cube™-riste viser, hvordan gennemtænkt design kan reducere miljøpåvirkningen uden at gå på kompromis med styrke eller sikkerhed. Idéen bag produktet var enkel, men ambitiøs: at opretholde samme ydeevne som traditionelle netriste – men med markant mindre materialeforbrug. Gennem innovativt og strukturelt design udnytter ristens geometri materialets egenskaber optimalt, så holdbarheden forstærkes, og der kan opnås højere styrke med mindre stål. Resultatet er, at Cube™-riste fremstilles med op til 40 % mindre stål sammenlignet med en gennemsnitlig gitterrist, hvilket betyder en reduktion på mere end 15 kg CO₂ sammenlignet med traditionelle gitterriste. I en tid, hvor der udledes 1,89 ton CO₂ for hvert ton stål, der produceres, spiller designbårne løsninger som denne en vigtig rolle i arbejdet med at reducere byggebranchens samlede klimaaftryk.

Cube™-riste er blot ét blandt flere eksempler på, hvordan branchen samarbejder om at udvikle banebrydende stålproduktionsteknologier, der kan reducere CO₂-udledningen.

Et andet eksempel er SSAB, en af vores mest betroede samarbejdspartnere inden for rå stålmaterialer, som arbejder målrettet på at blive en producent af fossilfrit stål. SSAB arbejder løbende på at genanvende mere metalskrot i deres stålproduktion, samtidig med at de fastholder den kvalitet, vi påkræver til vores stærke og driftssikre riste. I gennemsnit indeholder vores stålprodukter op til 20 % genanvendt stål, og en øget andel vil yderligere kunne understøtte den grønne omstilling.

Derfor er stålproduktion en vigtig brik i den grønne omstilling.

Uanset om det gælder gangarealer med stålriste, galvaniserede stålriste eller elefantriste, så gør de alle en forskel. Holdbare produkter med lang levetid er afgørende for at kunne opretholde høje kvalitetsstandarder. Når vi producerer med en høj standard, reducerer vi samtidig CO₂-udledningen ved at minimere behovet for ombygning, udskiftning og hyppig vedligeholdelse. Og når vi kombinerer dette med en fornyelse af stålprodukter, eksempelvis gennem øget brug af genanvendt stål og lavere aftryk i produktionen, kommer vi tættere på vores mål om at beskytte planeten.

Stål kommer måske fra vores fælles moder jord, men dets historie slutter ikke dér. Med en holdbarhed, der spænder over årtier, genanvendelighed der bevarer materialets værdi, og innovative designprincipper, viser stål, hvordan det kan være både stærkt og mere bæredygtigt. De løbende forbedringer i branchen peger mod en fremtid, hvor stål fortsat kan bygge vores byer og være en del af vores hverdag, uden at påvirke klimaet negativt.

Stål er mere end et materiale; det er også en hjørnesten i bæredygtigt byggeri, med evnen til fornyelse, reinvention og langsigtet effekt.

I sidste ende er håbet fra vores side med denne artikel at bidrage til en bredere samtale om stålets rolle i de miljømæssige diskussioner.

BACK TO TOP