Er du en strategisk stærk leder med solid erfaring inden for salg, marketing og forretningsudvikling? Brænder du for at skabe resultater, koordinere og udvikle forretningen på tværs af markeder og datterselskaber?
Så er du måske den nye CBDO, vi søger hos PcP Corporation.
Som CBDO hos PcP Corporation, med reference til den administrerende direktør, bliver du en nøgleperson i koncernledelsen med ansvar for at styrke vores samlede kommercielle performance. Du skal sikre en strategisk sammenhæng mellem salg, marketing og forretningsudvikling. Rollen indebærer ansvar for både eksisterende og nye markeder samt deltagelse i udviklingen af koncernstrategien og det kommercielle setup.
Udover ledelsesansvar for marketing og eksport udenfor vores datterselskaber, vil du arbejde tæt sammen med ledelsen i datterselskaberne samt med finans- og produktionsafdelingerne.
Intern salgsrapportering: Strukturering og opfølgning på performance på tværs af selskaber. Udvikling af datadrevet rapportering og performanceanalyse.
Salgspriser og -strategi: Udvikling og drift af prisstrategier, rabatstrukturer og salgsmodeller. Analyse og optimering af salgsprocesser og markedssegmentering.
Eksport: Ansvar for og aktiv deltagelse i eksport på koncernniveau. Udvikling af en KAM-funktion for salgsaktiviteter på tværs af selskaber.
Marketing: Ansvar for koncernens marketingstrategi og branding. Samarbejde omkring leadgenerering og markedsføringstiltag.
Forretningsudvikling: Identificere og realisere nye forretningsmuligheder og vækstinitiativer. Deltagelse i udviklingsprojekter med fokus på kunder og markeder.
Vi søger en kandidat, der:
Har betydelig erfaring med kommerciel ledelse, gerne fra en international B2B-virksomhed
Har en stærk strategisk og analytisk tilgang – og evnen til at få ting til at ske
Har indgående kendskab til salg, prissætning og marketing – både operationelt og strategisk
Har gode lederevner og erfaring med samarbejde på tværs af organisationer og lande
Har erfaring med at udarbejde og implementere datadrevne beslutningsgrundlag
En ledende rolle med stor indflydelse på koncernens fremtidige udvikling
Muligheden for at præge både strategi og eksekvering
Et stærkt fagligt miljø i en international virksomhed med danske rødder
Konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår
Lyder denne mulighed som noget for dig?
Vil du gerne høre mere om jobbet, så kontakt Carsten Stubkjær Mumm på 2020 1617 eller send din ansøgning og CV til csm@pcp-corp.com.
Vi behandler ansøgninger løbende – send derfor gerne din ansøgning snarest muligt.
PcP Corporation er en international virksomhed med hovedkontor i Vildbjerg. Vi specialiserer os i sikkerhedsløsninger af høj kvalitet, herunder riste, planker og trin, som udvikles og fremstilles i Danmark. Vi er repræsenteret i flere europæiske lande og har et stærkt fokus på afsætning til et nichemarked med fokus på innovation og kvalitet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du kan se dig selv i denne rolle, så download her: